“Bogen er ikke møntet direkte på folk med ADHD eller anden neurodivergens, det er dog én af de allermest ADHD-venlige bøger, jeg hidtil har læst, og den er spækket med
‘Catchy’ overskrifter
Spørgsmål til refleksion
Indsigtsfulde citater
Motiverende pointer ud i livsoptimering
“Den døde ligusterhæk” udfordrer mig som læser på nedarvede overbevisninger, slår definitivt op med “burde”, og formår på overskuelig vis at komme med løsningsorienterede perspektiver på bl.a;
Stress
Selvkærlige grænser
Familierelationer tilvalg/fravalg
Venskaber
Parforhold
Arbejdsliv
Ovenstående er livsområder, som det er vigtigt, at vi forholder os til, især hvis vi ikke trives i vores nuværend liv.
Empowerment er ligeledes et ord, der kommer til mig, når jeg tænker på “Den døde ligusterhæk” - Vi bærer selv ansvaret for at skabe de liv, vi ønsker.
Bogen her rummer en guldgrube af ord, der vil motivere læseren til at sætte ind på dét livsområde, der kalder allermest på selvkærlig opmærksomhed.
Hvis du, ligesom jeg, elsker at stræbe efter det bedst tænkelige liv, kan jeg på det varmeste anbefale, at du føjer bogen til din ønskeliste.”
Af Birgitte Weisbjerg, mentor for ADHD-kvinder