Hvorfor disse bøger om stress?
Alt for mange bliver ramt af stress. Jeg skriver for at hjælpe så mange som muligt til at undgå det.
Læs om Frøen i gryden nedenfor og læs om Den døde ligusterhæk her.
fra bagsiden af Frøen i gryden:
Hvis du er bekymret for om du har stress, er det en yderligere stressfaktor at begynde at læse om det - men alt det forfærdelige er ikke med i denne bog.
Denne bog om stress er en lille øjenåbner, der næsten gratis masserer nye tankemønstre og vaner ind i den hverdag, der pisker afsted, uanset om du synes, du kan følge med eller ej.
Bogen bygger på tredje bølge af kognitiv adfærdsterapi , hvorunder hører Compassion Focused Therapy, Mindfulness og Acceptance & Commitment Therapy (ACT). Bogens omdrejningspunkt er en blanding af de tre og grundfilosofien bag er overvejende Jon Kabat-Zinns og Paul Gilberts.
I bogen omsættes evidensbaseret teori til tegninger og billedsprog, krydret med citater, som kan bruges aktivt allerede fra i dag.
Bogen om stress er tiltænkt alle - høj som lav, ung som gammel - som kunne have lyst til at optimere sit hverdagsliv og undgå at blive frøen i gryden. Der er ingen opgaver i bogen, alt er tilbud og man må starte, lige hvor man vil.