"Jeg vil gerne hjælpe andre til at gennemskue, hvad der virkelig er vigtigt for dem, og give dem værktøjerne til at nå derhen," forklarer hun om sin motivation bag bogen. Med overskrifter som;
”Kan man reparere sig selv?”, ”Er du mælkebøttebarn?” og ”Du kan ikke betale andres regninger?” og ”Er du på bustur med Smadremanden?”, ”At slå op med en veninde”, ”Bruger du din intuition? Virker den?”
opfordrer hun til at sætte sunde grænser og finde balancen mellem eget velvære og det at være der for andre.
Lorenzen beskriver sin egen rejse mod en bedre selvforståelse og stresshåndtering: "Jeg har selv måttet kigge på, hvad jeg havde med mig, og rydde op i det," forklarer hun. Hendes tilgang understreger vigtigheden af at forstå og bearbejde sin egen baggrund for virkelig at kunne skabe ændringer.
Fra indsigt til handling
"Den døde ligusterhæk" er en værktøjskasse med praktiske metoder og øvelser designet til både fagprofessionelle, der kan bruge dem i arbejdet med klienter, og almindelige læsere, der søger en vej ud af hensynsbetændelsen. Lorenzen inkluderer øvelser i mindfulness, kognitiv terapi og indre lederskab, som hjælper med at styrke den indre kerne og fremme selvledelse.
Bogen præsenterer dig for metoder til at identificere hvilke relationer, der er gavnlige, og hvilke der primært tærer på dine ressourcer. Det handler ikke om at fjerne sig fra andre, men Lorenzen inviterer til at reflektere over og navigere i de relationer, vi plejer. For på den måde kan man opnå en mere balanceret og stressfri livsstil.
Om forfatteren
Mette B. Lorenzen er uddannet kognitiv psykoterapeut MPF og mindfulnessinstruktør MBCT. Hun er certificeret i ”MBSR in Mind-Body Medicine” hos Jon Kabat-Zinn. Igennem de seneste 10 år er hun blevet trænet af Saki Santorelli, medstifteren af mindfulness.
Hun hører til i Odense og laver stressforebyggelse og trivselskurser i virksomheder i hele landet. Mette er ligeledes forfatter til stressbogen, “Frøen i gryden”.
"Den døde ligusterhæk" udgives af forlaget Hoi og kan købes her. Du kan læse mere om Mette B. Lorenzen på hendes hjemmeside neomenia.dk